Åbn Søgning

Blogs

Helhedsorienteret rusmiddelbehandling – frem for økonomisk mudderkastning

Dato: 13 november 2018
Forfatter: KKUC

KKUC Udviklings- og behandlingscenter opsøges særligt af mennesker med psykiske traumeproblematikker, senfølger og afhængighed, og for at skabe mere livskvalitet for denne målgruppe giver det god mening at arbejde samtidigt med både afhængigheden og den psykiske sårbarhed.

I disse år foregår tilsyneladende en kamp for at minimere og placere udgifterne til den sammenhængende rusmiddelbehandling, borgerne har brug for. Arenaen, kampen udspiller sig på, er gråzonen mellem det regionale tilbud (psykiatrien) og det kommunale tilbud (den sociale misbrugsbehandling).

Ofrene for denne armlægning er  borgere med dobbeltbelastninger, for de har brug for helhedsorienterede løsninger i form af fleksible tilbud, hvor samtidige sociale, psykologiske og psykiatriske indsatser stilles til rådighed.

Ligesom man på sygehuse heller ikke opererer ét sted for derefter at sy sammen et andet sted, hvor der så måske ovenikøbet er lang ventetid, så giver det heller ikke mening at behandle dele af en rusmiddelproblematik i kommunerne og en anden del i psykiatrien.

Borgere med problematisk brug af rusmidler præges nemlig af angst og depression. De lider af forskellige personlighedsforstyrrelser, har ADHD og OCD. Paradokset består i, at borgere, der opsøger behandling, bruger rusmidler for at udholde deres psykiske sårbarheder, og samtidig forstærkes deres psykiske sårbarheder af de rusmidler, de bruger. En ond cirkel.

I stedet for at opdele borgerens udfordringer og fordele de økonomiske udgifter, der følger med, burde kommuner og regioner hver især omfavne paradokset og gribe fat i de muligheder, som en helhedsorienteret behandlingstilgang giver adgang til. For det er netop i det helhedsorienterede tilbud, at mulighederne findes til at støtte borgerens ønske om en hverdag uden rusmidler. Samtidig stof- og psykoedukation adresserer borgerens ambivalens, ligesom terapeutisk bearbejdning af f.eks. overgreb og senfølger adresserer borgerens psykiske sårbarheder.

Den helhedsorienterede behandling udfordrer den sort/hvide tankegang og udfordrer stereotype forestillinger om den virkelighed, borgeren befinder sig i. Destruktivt forbrug af rusmidler kan f.eks. i et borgerperspektiv have et positivt formål (selvmedicinering), og samtidig forstærke borgerens sociale udfordringer. Ligesom behandlingen af borgerens ADHD-problematik kan have stor betydning for funktionsniveauet og dermed reducere det formålsgivende i et fortsat brug af rusmidler.

Vi er flere og flere med kontakt til målgruppen, der ved, at det er lige her i samtalen om den destruktive adfærds sammenhæng med tidligere anlagte mestringsstrategier og de psykiske udfordringer, der er fulgt med, at behandlingen virker, og forandringerne skabes.

Derfor bør kommunerne og regionerne omfavne muligheden for at arbejde helhedsorienteret med dobbeltbelastede borgere i stedet for at stimulere en fortsat opdeling af borgernes psykiske, psykiatriske og sociale udfordringer – en opdeling som givetvis omfordeler en række udgifter, men som i hvert fald ikke gavner de dobbeltbelastede borgere.

Lad os i stedet prioritere det helhedsorienterede behandlingsarbejde med flere samtidige tilbud på tværs af fagligheder, lovgivninger og sektorer.

Nicolai Halberg

Centerchef i KKUC