Hos KKUC yder vi rusmiddelbehandling, stofmisbrugsbehandling, alkoholbehandling samt PTSD behandling. Du kan også læse mere om vores ydelser inden for traumeterapi og dialektisk adfærdsterapi

Supervision til dig, der arbejder med udsatte mennesker på sundheds- og socialområdet

Supervision

I KKUC betragter vi supervision som en livslang læringsproces, der udvikler os både fagligt og personligt. Samtidig er supervision med til at mindskes risikoen for udbrændthed, sekundær traumatisering og stress.

Med udgangspunkt i KKUC’s mangeårige specialisering i arbejdet med psykiske traumer og rusmiddelbehandling tilbyder vi supervision til fagpersoner på sundheds- og socialområdet, der i det daglige arbejder med udsatte mennesker. Det kan være psykoterapeuter, psykologer, socialrådgivere, pædagoger, sygeplejersker, pædagoger eller på andre typer fagpersoner, der dagligt er i kontakt med udsatte mennesker.

Individuel supervision

Individuel supervision modtager du alene med en af vores dygtige supervisorer og er til dig, som søger at udvikle nye faglige kompetencer og ønsker at forstå de arbejdsmæssige udfordringer og dilemmaer, du møder i din hverdag.

Behovet for supervision kan f.eks. tage udgangspunkt i vanskeligheder i en sag, som du arbejder med, utilfredshed med dig selv, en afmagtsfølelse eller i uhensigtsmæssige reaktioner, kollegiale konflikter eller en helt anden problemstilling.

Gruppesupervision

KKUC tilbyder supervision til en samlet medarbejdergruppe. Supervisionen tager udgangspunkt i jeres fælles faglighed og giver jer mulighed for at skabe et fælles sprog og tilgang til problemområder, sager eller målgrupper.

Formålet med supervisionen er at understøtte jeres trivsel og faglige udvikling, samt skabe en givende og målrettet dialog om faglige udfordringer.

Vil du høre mere om supervision i KKUC?

Både gruppesupervision og individuel supervision kan bookes en enkelt gang eller som et længerevarende supervisionsforløb. 

Er du interesseret i at høre mere om supervision i KKUC, så kontakt vores supervisorer Anders Lund Pedersen eller Birgitte Karlshøj. Du kan også læse mere herunder.

Hos KKUC yder vi rusmiddelbehandling, stofmisbrugsbehandling, alkoholbehandling samt PTSD behandling. Du kan også læse mere om vores ydelser inden for traumeterapi og dialektisk adfærdsterapi

Om supervision i KKUC - spørgsmål og svar

 

Kontakt

Anders

Anders Lund Pedersen

Afdelings- og fagleder, visitator KKUC Taastrup og KKUC Ung, psykoterapeut
2565 4503
Birgitte

Birgitte Karlshøj

Krops- og psykoterapeut, supervisor
2565 4504