kkuc aarhus kontor

KKUC åbner afdeling i Århus

Nyhed

Nyt læringsprojekt og tilbud om senfølgebehandling forankres i KKUC Århus.

Med tilgangen af puljemidler fra Socialstyrelsen til projekt "Unge og grænser" - læring og forståelse i arbejdet med unge med prostitutionslignende adfærd, åbner KKUC ny afdeling i Århus. Vi kalder afdelingen KKUC Århus.

Afdelingen vil i første omgang have fokus på læring, supervision og senfølgebehandling. Her tilbyder vi viden om unge med prostitutionslignende adfærd, viden om senfølger efter seksuelle overgreb og viden om sammenhængen mellem afhængighed af rusmidler og psykiske traumer.

Fra d. 1. januar 2023 tilbyder KKUC Århus også behandling til mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb, samt andre udfordringer, hvor KKUC's psykoterapeutiske og kropsterapeutiske kompetencer kan komme i spil. Du kan læse mere om KKUC's senfølgebehandling her.

Endelig tilbyder KKUC Århus også supervision til fagprofessionelle, som du kan læse mere om her.

Har du spørgsmål til KKUC's projekt "Unge og grænser", til vores senfølgebehandling, eller til vores tilbud om supevision, er du velkommen til at rette henvendelse til projektleder Marianne Gutte Petersen