Individuel terapi

KKUC’s rusmiddelbehandling består af individuel terapi, hvor brugen af rusmidler og eventuelle psykiske udfordringer behandles i sammenhæng.

terapirum i kkuc

Hvad arbejder man med i terapien?

Problemstillinger i nutiden, som f.eks. afhængighed af rusmidler, hænger oftest sammen med oplevelser eller traumer fra fortiden, som ikke tidligere er blevet mødt hensigtsmæssigt eller forstået tilstrækkeligt.

I de ugentlige samtaler med din behandler ser I nærmere på sammenhængen mellem din opvækst og din historik samt brug af alkohol og/eller stoffer. I arbejder blandt andet med at forstå din afhængighed, benægtelsesmønstre og motivation for forandring.

I terapien taler I også om de mål du vil opnå, og hvad du vil have hjælp til i forhold til rusmiddelproblematikken.

Terapirummet hos KKUC er en trygt ramme med en ligeværdig kontakt mellem dig og din behandler. Transparens er vigtigt for os, og derfor har alle klienter f.eks. mulighed for at få indsigt i KKUC’s dokumentering af forløbet.

I terapien kan du bl.a. arbejde med:

  • Følelsestilstande som hæmmer dig i at udfolde dit liv
     
  • Relationer – hvordan indgår man i relationer, mistro, trækker sig fra relationer
     
  • Negativt selvbillede / selvhad
...

I KKUC er alle klienter og behandlingsforløb unikke.

Hvad er målet med terapien?

I terapien arbejder vi med flere mål.

Et mål er, at du får indarbejdet nye og mere konstruktive strategier, som kan hjælpe dig med at tage ansvar for eget liv på en mere hensigtsmæssig måde.

Et andet vigtigt mål er, at dit problematiske indtag af rusmidler enten reduceres eller ophører helt.

Målet med terapien er også, at du opnår en bedre evne til at regulere de overvældende følelsestilstande, der ofte opstår som senfølger af psykiske traumer.

Helhedsorientering

Når det giver mening tilbydes et samarbejde med vores socialfaglige konsulenter, vores kropsterapeuter og vores sundhedsteam. Herigennem forsøger vi at adressere rusmiddelmæssige, socialfaglige, psykiske og psykiatriske udfordringer samtidigt.

kropsterapi kkuc

Kropsterapi er en del af rusmiddelbehandlingen og tager udgangspunkt i udfordringer, som har sammenhæng med misbruget af rusmidler eller andre psykiske årsager.

socialfaglig rådgivning

KKUC tilbyder socialfaglig rådgivning er en del af KKUC's helhedsorienterede tilgang til rusmiddelbehandlingen og tilbydes ad hoc, når behovet opstår.

sundhedsfaglig raadgivning

Vi tilbyder sundhedsfaglig behandling og rådgivning til borgere indskrevet i KKUC. Teamet består af psykiatere og en sygeplejerske, som er tilknyttet vores afdelinger i København og i Taastrup.