Sundhedsfaglig behandling

sundhedsfaglig raadgivning

Som en del af KKUC’s helhedsorienteret tilgang til rusmiddelbehandling tilbyder vi sundhedsfaglig behandling og rådgivning til borgere indskrevet i KKUC. Behandlinger og rådgivning hos sundhedsteamet foregår altid i samarbejde med din behandler, så der er sammenhæng mellem dit forløb i terapien og hos sundhedsteamet.

Teamet består af psykiatere og en sygeplejerske, som er tilknyttet vores afdelinger i København og i Taastrup.

Behandling af dobbeltdiagnose

For borgere med dobbeltdiagnose (afhængighed af rusmidler og samtidig psykisk lidelse) vil rusmiddelbehandlingen omfatte et sideløbende tilbud om psykiatrisk behandling. Når du starter i KKUC vil din behandler sammen med sundhedsteamet indlede et afklaringsforløb, hvor vi taler om en samtidig medicinsk behandling skal igangsætte. Sundhedsteamet kan også overtage en allerede igangværende behandling ved opstart i KKUC.

Vores sundhedsteam kan hjælpe dig med:

  • Udredning af psykiske lidelser
     
  • Udredning af ADHD
     
  • Medicinudlevering (f.eks. antidepressiva, substitutionsmedicin, søvnbefordrende medicin)
     
  • Antabusbehandling
     
  • Sundhedsfaglig rådgivning (f.eks. kost, søvn, motion)
     
  • Udarbejdelse af lægefaglige attester (altid efter anmodning fra henvisende myndighed. Anmodningen kan sendes til kkuc@kkuc.dk)
...

    Udarbejdelse af speciallægeerklæring

    Sundhedsteamet kan udarbejde speciallægeerklæringer, der kan bidrage til belyse en persons funktionsevne, når uddannelses- og beskæftigelsesmæssige sammenhænge skal afklares. Speciallægeerklæringen udarbejdes med udgangspunkt i én eller flere samtaler med KKUC's psykiatere.

    OBS! Udarbejdelse af speciallægeerklæringer er en ydelse udover KKUC’s standard behandlingstilbud. Kontakt kkuc@kkuc.dk for mere information om tillæg og anmodning.

    Har du spørgsmål til sundhedsteam?

    Har du spørgsmål er du altid velkommen til at ringe til vores hovedtelefon på 3336 6510 eller sende en mail til kkuc@kkuc.dk.

    Læs mere om rusmiddelbehandling i KKUC

    terapirum til primær behandling

    Hvordan foregår et behandlingsforløb? Hvilke mål kan man arbejde med i terapien? Læs mere om primær behandling i KKUC her.

    individuel terapi

    KKUC’s rusmiddelbehandling består af individuel terapi, hvor brugen af rusmidler og eventuelle psykiske udfordringer behandles i sammenhæng.

    kkuc lokale traumebevidst

    KKUC haft en traumebevidst tilgang siden vores første projekt tilbage i 1970’erne. Læs mere om tilgangen og vores fokusområder.