KKUC i samarbejde med Socialstyrelsen på senfølgeområdet

Senfølger

I forbindelse med Socialstyrelsens nye handlingsplan til styrket indsats til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barn- og ungdommen, er KKUC blevet inviteret med i et samarbejde om handlingsplanens udmøntning i de kommende år. 

KKUC glæder sig over det øgede fokus på en udsat målgruppe, og glæder sig over at blive inddraget i arbejdet med at styrke indsatsen og kvaliteten på senfølgeområdet.

KKUC's fokus bliver i den forbindelse på snitfladen mellem senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen og udvikling af problematisk brug af rusmidler.