Ledige pladser i kønsopdelte senfølgegrupper

Nyhed

Med puljemidler fra Social- og Boligstyrelsen kan KKUC til og med 2024 tilbyde gratis behandling til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb. Tilbuddet er tilgængeligt i København, Taastrup, Aarhus og Svendborg.

Som en del af senfølgeprojektet tilbydes blandt andet kønsopdelt gruppeterapi. Vi har i øjeblikket ledige pladser i vores mandegrupper i København og Aarhus samt i vores kvindegruppe i Svendborg.

Grupperne opstarter i henholdsvis januar og februar 2024.

Om kønsopdelt gruppeterapi

Målet med den kønsopdelte gruppeterapi er, at du arbejder med dine egne traumesymptomer, og samtidig får du – ved at overvære de øvrige gruppemedlemmers terapi – et indblik i, hvordan andre håndterer senfølger og traumer.

I gruppebehandlingen tager vi udgangspunkt i det kønsspecifikke, og grupperne er blandt andet derfor kønsopdelte. Der er ikke forskel på graden af lidelse hos misbrugte piger og drenge, men erfaringer fra senfølgebehandling viser, at der er forskel på, hvordan de forholder sig til overgrebet og dets efterfølgende konsekvenser.

De fire terapeutiske grupper har alle otte klientpladser og to terapeuter tilknyttet.

Ønsker du at vide mere?

Hvis du ønsker at høre mere om grupperne, så kontakt psykoterapeut og visitator Niels Rifbjerg på tlf. 2565 4508 eller mail nir@kkuc.dk.

Du kan også læse mere om senfølgeprojektet herunder:

kkuc_senfoelgefolder

Som en del af vores nye senfølgeprojekt kan KKUC til og med 2024 tilbyde gratis behandling til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb.

Kontakt

Niels

Niels Rifbjerg

Psykoterapeut, projektleder, visitator til senfølgebehandling
2565 4508