Helhedssyn
KKUC arbejder ud fra et helhedsorienteret perspektiv.
Helhedssynet viser sig både i måden, hvorpå vi forstår borgerens udfordringer, og i måden hvorpå vi forsøger at støtte, rådgive, afklare og behandle flere samtidige problematikker.
Problemforståelsen rummer således sociale, sociologiske, psykologiske og psykiatriske tilgange, og ofte er flere perspektiver i spil samtidig.
Behandlingen indeholder derfor også ofte flere samtidige indsatser. Psykoterapi, kropsterapi, psykologisk udredning, socialfaglig støtte og rådgivning, medicinsk behandling tilbydes, når det giver mening i behandlingsforløbet og efter aftale med borgeren selv eller visiterende myndighed.
Det helhedsorienterede perspektiv viser sig også ved den brede faglighed, der er repræsenteret i KKUC, hvor socialrådgivere, psykologer, psykoterapeuter, kropsterapeuter, sygeplejersker og psykiatere arbejder sammen om at yde den bedst mulige helhedsorienterede behandling.